Dansk film har desperat brug for flere forfattere, lyder det fra filmproducent Michael Obel. Han har taget initiativ til en ny uddannelse, der skal sikre flere velskrevne spillefilm fremover. I år kan Syddansk Universitet derfor med inspiration fra UCLA optage studerende på Danmarks første akademiske manuskriptuddannelse.
Af IBEN ALBINUS SABROE
Det var det år, Bille August vandt en Oscar for Pelle Erobreren, Ved Vejen blev filmatiseret med manuskript af Klaus Rifbjerg, og Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard skrev og instruerede Jydekompagniet. 1988 var også det år, Den Danske Filmskole etablerede sin manuskriptlinje og indledte sin tradition med at uddanne seks manuskriptforfattere hvert andet år.
”Verden ser helt anderledes ud i dag. Filmbranchen har udviklet sig kolossalt,” siger Michael Obel, der er formand for Producentforeningen. Den måde, man har tilrettelagt uddannelsen på udspringer af et filmmiljø, hvor der blev lavet omkring 15 spillefilm om året og måske en større tv-serie til DR, påpeger han og opregner, at tallene i dag er nærmere 30 film og fem-seks tv-serier. Det er baggrunden for, at brancheformanden, der blandt andet har produceret Min søsters børn-film og en lang række titler for Ole Bornedal, for et lille års tid siden tog initiativ til en ny manuskriptuddannelse. Den bliver nu en realitet på Syddansk Universitet.
”I spillefilmbranchen har vi set et stigende problem, fordi forfatterne er så efterspurgte. Det kan godt være, at det går godt for dele af dansk film, der er sket en gennemgribende professionalisering i branchen. Men når der er for meget rift om manuskriptforfatterne, betyder det, at kvaliteten daler. Jeg har intet har at udsætte på Filmskolens manuskriptlinje. Det er ikke fordi, de danske forfattere ikke er gode nok. Der er bare for få af dem. Kilden er ved at tørre ud.”
– Hvordan har du som producent helt konkret oplevet det?
”Når vi sidder med spillefilm, sidder vi med de projekter, der har den ringeste økonomi, set i forhold til tv-serierne. Når vi skal ud og finde forfattere, kan vi ikke konkurrere med DR’s lønninger. Det skal forfatterne ikke høre et ondt ord for, det kan man da sagtens forstå, at de gerne vil. Men det er et problem for os, at tv-stationerne rekrutterer den talentmasse, vi i høj grad har været med til at skabe. Det er jo i filmbranchen, at manuskriptforfattere udvikler sig ved at skrive deres første store opgaver, og hvor de får lejlighed til at eksperimentere og tage chancer.”
– Har du selv stået og manglet manuskriptforfattere?
”Jeg har ustandselig stået som producent og manglet forfattere. De har så meget at lave, at man skal booke dem et år før, for at de har tid. Og når man så når så langt, så springer de ofte fra, fordi de har fået en tv-serie. Det sker rigtigt tit for flere af os. Og som sagt er det ikke noget, vi bebrejder forfatterne, men det efterlader os i en umulig situation. Vi kan jo ikke lave film uden forfattere. Det svarer til en kirke uden en bibel.”
– Kan Den Danske Filmskole så ikke optage og uddanne flere manuskriptforfattere?
”Det har vi forsøgt af flere omgange, men vi er ikke lykkedes med at få Filmskolen til at optage flere forfattere. Filmskolen har forsøgt med en efteruddannelse, en etårig Master Class, hvor de tog en håndfuld elever ind, der skulle skrive en spillefilm, men det blev til en ret forkølet omgang. Der var så meget sygdom blandt underviserne på forløbet, at de studerende ikke fik særlig meget undervisning. Det er ikke nok med den slags, i citationstegn, ’aftenskole’. Det kræver meget mere at blive manuskriptforfatter.”
– Kan man ikke frygte, at en manuskriptuddannelse, der foregår inden for en akademisk ramme, ikke formår at lære forfatterne, hvordan man arbejder i praksis på en film?
”Det vigtigste for mig er, at der bliver grobund for, at vi får skrevet nærværende og medrivende historier. Så skal vi i branchen nok lære dem det praktiske. Vi skal fremkalde talenter, ikke stille barrierer op for dem på forhånd. Man skal heller ikke tage fejl af, at Mogens Rukov som jo har været en væsentlig kraft på Filmskolens manuskriptlinje også tænker akademisk, og at mange af de processer, man arbejder med på filmskolen er akademiske i deres tankegang. Og så tror jeg, at Syddansk Universitet vil være i stand til at fremdyrke et andet vigtigt element, nemlig det, at danske skrivetalenter er eftertragtede i øjeblikket. Der er masser at arbejde at få i dag som dansk manuskriptforfatter både i ind- og udland. Jeg håber, vi på den måde kan øge både vores kultureksport men også antallet af gode historier, der udforsker hvem vi er som danskere, så vi kan blive klogere på os selv.”
Michael Obels samarbejdspartner på initiativet er Bo Damgaard fra filmfonden FilmFyn, og han mener, også at den manuskriptuddannelse i Odense kan være med til at trække talenter til Danmark.
”Nu har vi i en årrække set den ene efter den anden talentfulde manuskriptforfatter rejse til udlandet og arbejde. I første omgang har vi fået godkendt to spor på uddannelsen, et etårigt tilvalgsfag for universitetets humanistiske studerende og en toårige tillægsuddannelse fra udefra kommende. Derefter kommer der en master i manuskriptudvikling. Og så håber vi, at Syddansk griber bolden og laver en international manuskriptudviklings-linje, hvor internationale studenter kan lære faget. Der kan vi udnytte det momentum, at der er så meget fokus på dansk fiktion for tiden. Man underviser i Borgen på UCLA, Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg arbejder i Hollywood, og både En kongelig affære og Jagten er blevet oscarnomineret.
Vores ambition er at ændre situationen, så vi i stedet for kun at se danskere, der rejser ud af landet, også ser nye talenter komme til Danmark.”
– Hvorfor har I har valgt at indgå samarbejde med netop Syddansk Universitet?
”Syddansk har meget succes med en akademisk forankret journalistuddannelse, og det har inspireret os til at etablere den første manuskriptuddannelse med akade-misk forankring. Det har to formål. Vi får mulighed for at tiltrække nogle af de mange talenter, der findes derude, men som arbejder med for eksempel journalistik eller har en litteraturvidenskabelig baggrund. Jeg er ikke så bange for, at de ikke kommer til at arbejde direkte sammen med instruktør- og klipperelever, for vi kan sagtens sikre dem føl-ordninger og sørge for at de får den erfaring med tiden. Desuden kommer vi til at gå efter nogle andre kvalifikationer end Filmskolen, der primært fokuserer på at lede efter talent. Talent er kun 10 procent af det, der skal til for at skabe en god manuskriptforfatter. Den nye uddannelse vil markere sig ved at sætte fokus på en større mangfoldighed. 80 procent af manuskriptskrivning er hårdt arbejde, det er det, vi vil lægge vægt på. Så må talentet komme oven i.”
– Kan en etårig tillægsuddannelse gøre litteraturstuderende til manuskriptforfattere?
”Det kan sagtens være, at der kun er tre fra hver årgang, der kommer til at arbejde som manuskriptforfattere. Og det er selvfølgelig vores mål på sigt at gøre uddannelsen til en kandidatuddannelse. Det tager bare længere tid. Fordi vi er startet beskedent ud og takket være de penge, vi har fået fra Nordisk Film Fonden, FilmFyn og Producentforeningen til udviklingen af uddannelsen, har SDU kunnet rykke utroligt hurtigt. Det er kun begyndelsen.”
På Syddansk Universitet er uddannelsens kommende studieleder Heidi Philipsen netop vendt hjem fra Los Angeles, hvor hun har hentet inspiration på University of California til at lægge sidste hånd på undervisningens indhold.
”Ligesom på UCLA mener vi, at der kan komme noget rigtigt godt ud af at kombinere den akademiske verden med manuskriptudvikling. Vi kommer i første omgang til at have fire fag, og vores studerende bliver undervist i manuskripthistorie, filmanalyse og research og selvfølgelig manuskriptskrivning. Jeg skal selv undervise på et fag, der hedder fra research til realitet, og så har jeg stor fokus på de kreative processer, som jeg har forsket i. Det er først og fremmest skriveglæden, vi skal dyrke her. En anden forskel fra Filmskolen er, at vi kommer til at have det primære fokus på spillefilm, hvor mange på skolen gerne vil arbejde med tv-serier. Man afslutter uddannelsen med et spillefilmmanuskript. På UCLA har de stort set de samme fire fag. De har succes med en akademisk forankret manuskriptuddannelse, og en af deres tidligere studerende har vundet Golden Globe. I USA er det ikke unormalt at en manuskriptforfatter er forankret akademisk. På UCLA er de heller ikke så kunstnerisk arty-farty i deres tilgang til film. Deres undervisning handler om at lære at fortælle den gode historie.”
– Hvem håber I på at få ansøgninger fra?
”Vi henvender os blandt andet til de mange amatøruddannede forfattere, som allerede arbejder med faget i et eller andet omfang, men som gerne vil have mere struktur på det. Udgangspunktet er, at der også er humanister, som går rundt med et skrivetalent, og som har historier at fortælle. Dem håber vi på at få ansøgninger fra.”